Jeg fik tegneserier (Anders And) i en meget tidlig alder, kan jeg se nu, da jeg har opkøbt genudgivelsen "den komplette årgang" fra 1949 til 1964.
Der er fuld af barnsdomsminder til tilbage til, at jeg er omkring 4 år, så mine forældre har godt nok ikke været bange for, at tegneserier var skadelige. Det er jeg dem meget taknemmelige for.
Som dreng blev der afsat rigtig mange lommepenge til tegneserier og kammeraterne valfartede til mit værelse, hvor der oftest var de nyeste udgaver af Tomahawk, Sherif Serien, lidt Illustrerede Klassiere etc.
Det var da også sådan, at der lå et lille kiosk på vejen hjem fra skole, så det var sådan set et fast pit-stop for at se, om der var kommet noget nyt.
Også stedet for en af de helt fine stjernestunder i en lille drengs liv.
Maverick var en stor oplevelse på TV, og han fik så også sit eget blad, der udkom i 29 eksemplarer (som jeg rent faktisk stadig har !).
Men ak, jeg kom først med ved nr. 3, så jeg manglede nr. 1 og 2.
Og allerede dengang havde jeg en fiks ide om, at "komplette samlinger er et mål i sig selv", så jeg skrev til Illustrationsforlaget for at købe de 2 manglende numre, men de kunne ikke hjælpe mig, for de var ikke på lager mere. (Eller også gad de ikke, hvem ved).
Men så en dag på vej hjem, så stod der en tilbudskasse i kiosken, og det første blad var Maverick 2 !!!
Jeg siger dig, en lille dreng bladrere meget febrilsk gennem kasse, og Hallelujah, længere inde i bunken var også nr. 1.
Min samling var nu komplet !
- Der er dage, hvor livet virkelig er værd at leve.
